Bliv fotograf på Nørrebros fedeste festival!
Vi søger lige nu 4 frivillige til 48TIMER Festivals fotografteam.
48TIMER Festival handler om fællesskab, så igen i år inviterer vi fire frivillige fotografer med til at dokumentere de mange fede events, der finder sted på Nørrebro under festivalen i Maj. Fotografteamet arbejder sammen med PR- og kommunikationsgruppen om at skabe synlighed omkring festivalen i byrummet, pressen og på diverse digitale platforme, og vi vil derfor stå for at dække en lang række forskellige begivenheder i nabolaget. Der vil være rig mulighed for at øve sig i mange forskellige genrer af fotografi, der portrætter alt fra street til mad, musik og mere. Er du en vores kommende fotografer?
Vi leder efter fotografer, som …
– elsker Nørrebro og elsker at suse rundt i bydelen med et kamera under armen.
– har deres eget kamera til rådighed i perioden. Hvor erfaren du er betyder ikke meget, men det gør derimod
de billeder, du tager.
– har tid til at give den en skalle i festivalperioden den 12.-14. maj.
Du får …
– plads på et team af engagerede og ligesindede fotografer og frivillige og bliver en del af en spændende, dynamisk og unik festival.
– personlig feedback og sparring med en professionel fotograf med erfaring i mange forskellige genrer af fotografi.
– point på dit CV, netværksmuligheder og en eventuel anbefaling til fremtidigt fotografisk arbejde.
– forplejning og en gratis T-shirt under festivalen.
Gode festivalhilsner fra 48TIMER