48TIMER Festival er en bydelsdækkende kulturfestival på Nørrebro, som er til for at gøre byen til et endnu bedre sted at bo, besøge og være i. Sammen med besøgende fra hele København fejrer og hylder vi alt det personlige, nørdede og skæve, som Nørrebro rummer.

Festivalens indhold er skabt af lokale aktører bestående af foreninger, organisationer, kunstnere, erhvervsdrivende, beboere og andre ildsjæle. Festivalens mange events er fordelt på hele Nørrebro, hvor både pladser, butikker, gader og parker sprudler med kunst og kultur, musik, performances, optog og meget mere.

48TIMER Festival så første gang dagens lys i 2012 i samarbejde med 40 arrangører og op mod 6.000 besøgende. Festivalen har siden da kun vokset sig større, og i 2024 var programmet fyldt med over 100 unikke kulturarrangementer med over 30.000 glade festivalgæster. Festivalen startede som et kommunalt projekt på tværs af kulturhusene på Nørrebro og i 2021 blev den overdraget til Foreningen af Blågårds Plads. Festivalen skabes som et samarbejde på tværs af kulturhusene: Union, Støberiet, Osramhuset og Nørrebrohallen – foruden det uundværlige samarbejde med alle de lokale aktører og frivillige.

I 2025 løber festivalen af stablen i weekenden fra den 16.-18. maj! Vi glæder os til at præsentere et bredt og divers kulturprogram med alt fra musik, kunst, talks, performances, madoplevelser i meget mere – vi tør godt love, at der er noget for enhver smag!

Der skal lyde et kæmpe TAK til alle vores samarbejdspartnere, sponsorer, aktører og frivillige! I er med til at gøre Nørrebros egen kulturfestival til noget helt specielt, og det er jer, der gør Nørrebro til så fed en bydel!

Vi glæder os enormt til at samles og hylde Nørrebro sammen med jer!

See you in

en_GBEnglish (UK)